Bøger

Efter Rosinen
af Louise Øhrstrøm, EC Edition, 2010

Maria har mistet sit barn ved fødslen og befinder sig i en dyb krise.
Et bryllup, den hellige Birgitta af Vadstena og en ræv, der skriver sine erindringer, tvinger hende imidlertid til at tage et lille men vigtigt skridt ud af krisens univers.

“En smukt fortalt og litterært interessant romandebut om den største sorg.”  JP ★★★★★

“Debutant leverer hudløs beskrivelse af tabet.” Politiken ♥ ♥ ♥ ♥

“Som helhed er Efter Rosinen både klassisk og eksperimenterende, skrevet for at give form til en uformelig krise og altså en fin roman om et ungt menneskes indre kamp mod sig selv.” Kristeligt Dagblad

”Velskrevet debutroman om sorgen ved at miste et barn og modet til at leve videre.” Litteratursiden

Romanen blev tildelt Munch-Christensens Kulturlegat 2010 (debutantpris). Fra litteraturprofessor Anne-Maria Mais pristale:

“Louise Øhrstrøm fortæller en menneskelig historie om fødsel og død, der er gribende og gådefuld. Læserne får indblik i en ung kvinde og hendes sorg, så tårerne begynder at glimte i øjenkrogen. Myten og den folkelige fortælling viser sig at danne bund og grund i menneskelivet, og en pilgrimsrejse får himlen selv til at åbne sig. Efter Rosinen er en eksistentiel fortælling fortalt med sans for hverdagens og drømmens realitet.”

Køb bogen her: https://www.ec-edition.dk/butik/efter-rosinen

Kærlighedens åbenbaring
af Julian af Norwich, oversat af Louise Øhrstrøm, Forlaget Boedal, 2010/2023

Julian af Norwichs Kærlighedens åbenbaring er den første engelske prosatekst, vi med sikkerhed ved er forfattet af en kvinde. Det er en unik og smuk beskrivelse af de visioner, som Julian modtog, da hun lå dødeligt syg i 1373 – og hendes egne refleksioner over dem.

Værket betragtes som et af de vigtigste inden for kristen middelaldermystik og har de seneste år fået en renæssance som åndelig, teologisk og litterær læsning. Selvom teksten er over 600 år gammel, er der mange, der finder inspiration og trøst i Julians budskab om, at ”alt skal blive godt”.

Julian af Norwich (1342 – o. 1416) skrev to versioner af Kærlighedens åbenbaring med tyve års mellemrum. For første gang er begge versioner oversat fra Middle English til dansk.

Louise Øhrstrøm har oversat værket og skrevet en grundig introduktion. Udgaven er desuden forsynet med et forord af professor i middelalderhistorie, Brian Patrick McGuire, og et efterskrift af Sr. Anna-Maria Kjellegaard, som har beskæftiget sig med Julian gennem mange år.

Køb bogen her: https://www.boedal.dk/shop/30-forlaget-boedal/572-kaerlighedens-aabenbaring/

Andre relaterede links til interviews og artikler:

Interview om Louises rejse med Julian af Norwich i programmet Pilgrim på P1: https://www.dr.dk/lyd/p1/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers/pilgrim-paa-rejse-i-troens-univers-2023/kvindestemmer-fra-fortiden-11042306367

Kronik af Louise i Kristeligt Dagblad om Julian af Norwich: https://www.kristeligt-dagblad.dk/debat/en-stemme-fra-1300-tallet-gud-er-baade-vores-mor-og-far

Artikel af Louise om Julian og skam ud fra hendes PhD-projekt på The History of Emotions Blog: https://emotionsblog.history.qmul.ac.uk/2018/05/blinded-or-enlightened-by-shame-shame-as-a-motif-in-julian-of-norwichs-writings/

Krig  – et danskfagligt forløb
af Louise Klinke Øhrstrøm, Lindhardt & Ringhof Uddannelse, 2016

En lærebog til danskundervisningen på ungdomsuddannelserne om forholdet mellem krig og kunst i dansk kontekst. Bogen udgør et konkret, tematisk forløb og spænder over meget forskelligartede tekster, billeder og fil – fra Holberg til Lars Husum, fra guldaldermalerier til grafiske romaner.

Køb bogen her, hvor man også kan læse forordet og downloade ekstramateriale:

https://lru.praxis.dk/Lru/microsites/krig/index.html